onsdag 21. oktober 2015

Israel sikkrere enn store byer i USA

Ekspert: Israel er stadig mere sikker end store byer i USA
Ordet og Israel, Danmark v/Ole Andersen 2015.10.20

Bølgen af uroligheder og terrorangreb i de sidste uger i Israel har selvfølgelig skabt ængstelse hos mange


Jerusalem sett fra vest

Det gælder dem, der har planlagt en rejse til Israel i den nærmeste tid. Men det gælder selvfølgelig også de volontører og andre, der allerede opholder sig i Israel og især Jerusalem – og måske ikke mindst deres pårørende hjemme i Danmark.

Det er meget forståeligt, at situationen skaber ængstelse. Men samtidig er det vigtigt at tænke klart og fastholde proportionerne. Det understreger en ekspert på forholdene, advokaten Calev Myers, der er leder af Jerusalem Institute of Justice.

»Uanset de sidste dages begivenheder er Israel fortsat et mere sikkert sted med en lavere kriminalitet end de store byer i USA,« påpeger Calev Myers.

Direkte henvendt til udlændinge, der har planlagt at rejse til Israel i den nærmeste fremtid, siger han, at han vil anbefale at gennemføre rejsen.

»Der er tale om målrettede kriminelle handlinger, der er direkte rettet mod israelske jøder og muslimske arabere,« lyder advokatens vurdering. »Ingen af angrebene har været rettet mod turister.«

Han fortsætter med at konstatere, at de internationale medier har en tendens til at overdrive urolighederne. Selv om der har været en række tragiske angreb, har de aller fleste israelere ikke selv oplevet noget.

Calev Myers, der også er advokat for Ordet og Israel, slutter med at opfordre alle til at bede om fred for Jerusalem. »Og så ser jeg frem til, at I kommer på besøg i vores smukke by!«

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar